Moderne og senmoderne arkitektur: Dekonstruktivistisk

Ved begrebet ”dekonstruktion” henvises der til en måde at problematisere og stille spørgsmålstegn ved den måde, vi tænker i systemer og hierarkier på i den vestlige tankegang, hvor vi ofte leder efter noget vi kan sætte i centrum. Ved dekonstruktivisme tænkes der ikke i hierarkier eller systemer men der lægges større vægt på tilfældighed.

Hensigten er at synliggøre de uudtalte hierarkier, rangordninger og magtstrukturer i samfundet.

Den dekonstruerede arkitektur karakteriseres ved; det splintrede, forvredne, usædvanlige, tilfældige, subjektive og legende, der forstyrrer vores opfattelse af hvordan arkitektur skal se ud. Ved dekonstruktion er der ingen form for harmoni eller symmetri. Der er rigtig mange diagonale linjer.
Dejinstruktion leder efter arkitekturens skjulte potentiale ved at søge og udfordre grænserne for dem måde arkitekturen traditionelt har været udformet på. Det udfordrer traditionen.

Ét ord går igen; ”Leg”.

Ved dekonstruktivisme er der også et slogan: ”Form follows fantasy”.

Dette er direkte modsætning til modernismens slogan ”Form follows function”.

”Form follows fantasy” viser hvordan arkitekturen bryder med modernismens sammenkobling af form og funktion. Det er fantasiskabende, legende og grænseoverskridende formgivning. Herunder bygningens former, linjer, vinduer og placeringen af bygningens indgang.

Vi fik en praktisk opgave i dekonstruktivistisk rum.

Til denne øvelse var vi en gruppe af 3.
Vi skulle starte med at tage udgangspunkt i en side fra en telefonbog eller lignende. Her skulle vi konstruere en slags grundplan til en rumlig form. Da vi ikke skulle tænke i systemer skulle vi, ligesom Libeskind, udvikle et tilfældighedsprincip.  På den uddelte side skulle vi afmærke 7 forskellige positioner med et lille kryds. Vi skulle sørge for at udnytte hele sidens længde og bredde. For at gøre det så tilfældigt som muligt, lukkede vi øjnene og pegede alle tre, ét forskelligt sted på papiret og afmærkede det. Derefter sørgede vi for at vi fik afmærket et kryds, så vi fik brugt alle spalter.
Efter at have afmærket de 7 krydser, skulle vi nu forbinde punkterne med lige streger, men sørge for at der stadig var åbninger. Derefter skulle vi placere passende træpinde på linjerne, og lime dem fast.

 Derefter var fokusset at stregerne nu skulle bygge i højden ved hjælp af pinde fra punkterne. Højden måtte max. være 20 cm. Vi skulle tage stilling til hvor mange af punkterne, der skulle bygges op, og hvilke og hvor de skulle mødes.

 Efter dette var gjort, skulle vi beklæde vores figur ved brug af hvidt papir. Formålet med dette var at skabe rum, ved at lukke flader af med papir.

Her ses den færdige rumkonstruktion. Vi besluttede hvilke sider vi ville beklæde med papir. Et rum defineres ved at det indkapsler noget luft. 

Der kan skabes det der hedder positivt- og negativt rum. Det det er inde under papiret er det positive rum, der aktiveres af papiret.

Uden for papiret er det negative rum, det aktiveres ikke og bruges ikke i rummet. Det eneste funktion det har er at det er det og bygningen forholder sig til det.

Vores færdige model er dynamisk til det yderste. Der er ikke nogen form for symmetri overhovedet. Alt er tilfældigt, og linjerne, altså pindene, er diagonale og peger ud af billedet.

Vores færdige model har et par tydelige lighedspunkter til Liebeskinds museum, i det at en del af museet kunne ligne at være bygget på samme måde som vores model. Der er nogle sider der er afskærmede og dermed skaber negativ rum udefra.