Ekskursion til HEART

Formålet med denne ekskursion var at, for os billedkunst-elever, få et indblik i samtidskunstens diverse facetter i udtryk, formidling samt indhold.

På HEART fik vi en rundvisning i Piero Manzoni’s mange værker som HEART har udstillet.

Et par ting jeg fik med derfra var;

Begrebet konceptkunst, hvilket lægger i at det ikke er selve værket, men ideen bag det.

Og så var der det med Piero Manzonis hyppige brug af den hvide farve. Grunden til dette var at den hvide farve ikke associere til noget eller nogen. I modsætning til en blå farve der kunne associeres til havet eller himlen.

2 begreber der også blev brugt var 2- og 3-dimensionel.

2-dimensionel er flade, hvor 3-dimensionelle genstande kendetegnes ved at der skabes dybde eller rum.

Efter rundvisningen på HEART og grundig gennemgang af Piero Manzoni’s mange værker, skulle vi i par gå rundt og udvælge et valgfrit kunstværk.

Jeg fandt 2 værker, udstillet side om side, der fangede min opmærksomhed og som jeg synes var interessante, begge af John Kørner.

De to interessante kunstværker hedder Christian og Brian, men jeg vil tage udgangspunkt i det første kunstværk; Christian.

Oplevelse:

Vi kom ind i en afdeling på HEART hvor maleriet ’Christian’ var udstillet, og det var det første der fangede min opmærksomhed, hvor jeg umiddelbart med det samme gik hen for at kigge nærmere på det.
Jeg havde hørt navnet ’John Kørner’ før, og kendte en smule til ham og hans malerier.

’Christian’ var et maleri der fangede min opmærksomhed, som de andre udstillinger ikke helt gjorde på samme måde. Titlen fangede også min opmærksomhed, da det skilte sig ud fra de andre udstillinger på HEART. Der begyndte ens tanker og samtidig følelser at køre.
Jeg synes det er et meget fint maleri og selvom det virker til at være simpelt til en vis grad, er der stadig den følelse af at der er mere end det. Et maleri, der efter min mening, ikke lige sådan kunne blive glemt igen. Og derfor har jeg valgt lige præcis ’Christian’.

Registrering:

’Christian’ er malet i 2008 og er et akryl på lærred maleri. Maleriet måler 260x350 cm. Maleriet kunne for første gang ses på HEART d. 24 nov. 2009.

Observering:

Den var placeret tæt på rummets hjørne og hang på en hvid væg. Placeringen tæt ved hjørnet, kan være en ulempe eller en fordel. Ulempen kan være at man ikke begiver sig derhen, hvor fordelen gør at beskueren bliver nysgerrig og bevæger sig derhen af. Det tiltrækker beskuerens opmærksomhed. Maleriet er placeret på en væg, hvor der er sat en bænk et par meter væk ud for maleriet, midt i rummet. Beskueren kan sidde ned og betragte maleriet, samtidig med at tankerne er i fuld gang.

På maleriet ses et landskab med en stor palme og en mørk himmel. Palmetræet symboliserer livet, samt det er et symbol på noget fjernt. Under palmetræet er der forsøgt at skabe og skildre en dramatisk situation, ved at Kørner har malet en camoufleret soldat der medvirker til at der er skabt et ensomt univers.

Beskuerens fokuspunkt vil hurtig falde over på palmetræet. Palmetræet er den eneste fremtrædende objekt i maleriet.
På palmetræets stamme ses kunstnerens brug af varme farver. Nemlig en varm og mørk orange.

På palmebladene er der gjort brug af en kold farve i en nuance af en mørk grøn.

Det ses også på palmen at der er enkelte egenskygger. Vi kan se egenskyggerne, men vi kan ikke se en fremtrædende lyskilde i maleriet.

På billedet er der gjort brug af visuelle farver.

Der er den lyse farve, den hvide, der træder meget frem i billedet. Og så er der de mørke farver, sort og grå, der trækker mere væk i baggrunden. Selvom det er de mørke visuelle farver der er gjort mest brug af på maleriet, er det de lyse farver der træder mest frem. Da den hvide farve er så lys og klar, gør den at den sorte og grå farve trækkes mere væk i baggrunden. De hvide og sorte farver kaldes akromatiske farver.

Der er diagonale linjer i billedet, da det ses at palmetræet falder ud mod højre side af billedet. Dette er også grunden til at man kan sige at billedet er dynamisk, da det skaber uligevægt i billedet og giver en fornemmelse af ubalance.

Venstre halvdel af værket er tomt og roligt, der udgør en slags statisk billedkomposition, mens højre halvdel som sagt skaber uro, da det væltende skæve træ fylder det ud.

Der hvor den hvide farve stopper og bryder over i de mørkere farver, er det tydligt at John Kørner har brugt vand. Den hvide farve løber vertikalt ned ad billedet, hvor man kan se at den sorte og grå maling er malet på horisontalt.

Her ses John Kørners brug af virkemidler til at skabe rum i maleriet.

Den hvide farve i forgrunden, fremstår som en slags bakke eller høj. Den hvide farve der er helt lys og enkel, skaber en vis dybde.

Palmen er malet i mellemgrunden og på vej ud mod billedets højre side.

Det er en meget enkel komposition, da intet er ubevidst. Der er ikke mange genstande på billedet men hver detalje skal vægtes meget nøje. Brugen af varme farver på palmens stamme og kolde på bladene, gør at det opfattes som nærværende. Palmens kolde farve, grøn, giver en fornemmelse af, at noget er fjernt, og opleves derfor som at være længere væk.

I baggrunden af maleriet, har vi de akromatiske farver. Det er dem der sætter en masse følelser og tanker i gang. I baggrunden er det gjort brug af optiske gradienter. Da det er forgrunden og mellemgrunden, hvor palmens detaljer er tydelige, men jo længere bagud i billedet man bevæger sig, er der en form for sløring og udviskning af farvernes klarhed.

Varme og kolde farver er med til at skabe dybde i maleriet. Varme og lyse nuancer træder frem og har den virkning at de virker til at være tættere på os beskuere end de kolde farver og mørke nuancer, der virker mere fjerne.

Relatering:

John Kørner havde nogle bestemte og specifikke tanker bag dette maleri, der er en del af én større samling mellem flere værker.

Kørner malede værkerne når en soldat var faldet i krig, og opkaldte derefter værkerne efter dem. Det at Kørner bruge de faldne soldaters fornavne som titler, skaber seriøsitet over malerierne. Men selvom det er soldaters fornavne der er brugt som titler, er det helt fiktive motiver.

Danmarks aktive deltagelse i Afghanistan, der medførte at danske soldater faldt bort i krig, skabte en ny situation som samfundet havde behov for at diskutere og maleriet kunne problematisere denne nye situation. Disse Afghanistan-billeder var med til at åbne for en dialog omkring Danmarks deltagelse i krigen. Danmarks deltagelse i krigen, var det største fællesskab vi havde i tiden, år 2008. Kørner mente at aktuelle afsæt i virkeligheden er vigtig for at maleriet efterfølgende kan ’få liv’.
I hans malerier af de danske soldater, har Kørner undladt at bruge kraftige symboler.

Kørners malerier skabte en del debat. Men han lagde vægt på at det var kunstens opgave som debatskaber. Og at malerierne altid ville være fiktive værker i sidste ende.

Vi fik også skrevet et par notater ned til maleriet "Brian". 

Maleriet er også fra år 2008 og er et akryl på lærred maleri. Maleriet måler 260x350 cm. 

På billedet ses en dansk soldat i luften. At han er en dansk soldat, ses på det danske flag, der sidder på hans overarm, hvilket er en del af hans militæruniform. 

I forgrunden, nede på jorden, ses et æsel og en slags redder. Der er også 3-dimensionelle elementer i billedet. De pakker, som både æslet og redderen går med på ryggen, er en 3 dimensionel genstand, kendetegnet med at vi som beskuer kan se den dybde og det rum der er skabt. 

Der er en lyskilde, der vises ved både redderen og æslets slagskygge. Der er horisontale linjer i maleriet, hvilket skaber dybde og rum. Vi kan fornemme en fjern baggrund. I maleriet er der en god blanding mellem varme og kolde farver. Varme farver som den røde farve samt den orange. Kolde farver som den grønne, blå og den lyse og svage lilla farve i luften. Her er der også gjort brug af visuelle farver som den hvide farve og den sorte farve, der fremtræder et par få steder, som i højre side af billedet. Der hvor den hvide og den grønne farve skær hinanden helt ude i venstre side af billedet på midten, er der en slags diagonal linje mellem de to farver. 

Billedkompositionen er dynamisk, da der ikke er nogen symmetri over billedet. Soldaten der flyver oppe i luften, er med til at skabe uro og fjerne balancen over billedet.