Samtidskunst - attack på kunstværk

Til min attack øvelse, har jeg valgt at lave et attack på det kendte kunstværk; Mona Lisa.
Mona Lisa er et olie maleri, der blev malet af Leonardo Da Vinci i perioden 1503-1506. 

Det originale kunstværk viser Mona Lisa i hendes mørke klæder, som ser ud til at skinne med en anelse bronze ude på ærmerne. Der er gjort farvebrug af brune nuancer i forgrunden og mellemgrunden og en blågrøn farvenuance i baggrunden. Hendes ansigtsudtryk kan godt udtrykke generthed, hvor det samtidig ser ud til at hun er lidt betænksom. Men den måde Mona Lisa sidder på stolen på, udtrykker at hun har en vis form for selvstændighed. Hun virker som en bestemt dame. Opmærksomheden falder først på Mona Lisa, hendes meget lyse brune hudfarve træder frem i billedet, i forhold til de mørke brune farver der ellers er gjort brug af. Dernæst bevæger man sig om bag hende, til baggrunden, hvor man ser et smukt naturlandskab. Et landskab bestående af noget vand og nogle klipper. Det er her dybden er skabt i billedet. Mona Lisa fremtræder meget rolig og fredfuld. Man kigger med normalperspektiv på Mona Lisa men med fugleperspektiv på baggrunden. Dette gør maleriet meget interessant at kigge på.

Mit attack forestiller Mona Lisa i de omgivelser som nutidens ungdom enten har behov for eller lægger meget vægt på skal være opfyldt. På grund af Mona Lisas placering forholdsvis midt i billedet, falder opmærksomheden, som på det originale kunstværk, på hendes ansigt i den meget lyse brune hudtone. Der er egenskygge på Mona Lisas hals og ved hendes øjenlåg.
Mona Lisas ellers lidt generte og tilbageværende ansigtsudtryk har jeg overlappet med ’hunde-filteret’ fra den sociale app ’Snapchat’. En app med en ny opdatering der gør dette muligt. Det har været en ’trend’ at benytte denne funktion lige siden den kom frem. Billeder af unge med hunde ører og en snude, har fyldt de diverse sociale medier og har været noget af et omtalepunkt.

Jeg har iklædt Mona Lisa i en Calvin Klein sweater, et mærke der er på sit yderste lige nu og er særdeles populær i Danmark blandt unge. En meget enkelt trøje, kun med et logo. Det er dette logo der gør sweateren speciel, unik og moderne. Jeg har givet Mona Lisa en iPhone i hånden, da dette er en stor del af at være ung. Unge går nærmet med deres iPhone, eller anden form for mobil, i hånden 24/7. Nogle unge føler sig nøgne uden den. De lægger den sjældent væk, heller ikke når de er i andres selskab. Det er også derfor at jeg har valgt at iPhonen skal være tændt og i brug. På iPhone-skærmen vises den åbne app ’Instagram’. En app der er en meget populær social medie side. På Instagram deler unge billeder fra deres hverdage og skriver en statusopdatering eller et godt citat til, for at udtrykke deres opfindsomhed. Samtidig med at de er godt i gang med at fremstille sit eget liv, og kun vise det til omverden som de ønsker skal vises, har unge også travlt med at følge med i andres opdateringer og hvad de går og laver. Dette er udtrykt på mit attack, ved at Mona Lisa viser billedet frem af en kaffekop fra en cafe.
Jeg har fjernet den ellers flotte landskabsbaggrund og erstattet det med en stor mængde af overlapninger af penge. Billedet udgør hele baggrunden, men trods overlapningerne bliver der ikke skabt et dybt rum i billedet. Der er diagonale linjer i billedet i form af alle pengesedlerne, der vender på kryds og tværs. Den store mængde af pengesedler og deres overlapning, er med til at frembringe det kaos og uorden der kan være i livet. Priserne på diverse ting i dagens samfund sættes højere og højere op, hvor den eneste grund til dette er at, butikkerne ved, at det sælges, uanset prisen. Især unge vil betale i dyre domme bare for at være med på moden og have det rigtige mærke.

Jeg har brugt akromatiske farver; sort og hvid, i form af Calvin Klein sweateren og pengesedlerne. På pengesedlerne er der også en sekundær farve, nemlig den grønne. Snap-chat hundefilteret er tertiære farver, i det det er en svag nuance af lyserød og en meget lys brun. På den tændte iPhone ses den primære farve blå, hvor kaffekoppen i den tertiære farve, er meget fremtrædende i billedet.
På grund af baggrunden med pengesedlerne er der en vis dynamik over billedet, på grund af de mange overlapninger. Det at Mona Lisa har en løftet arm med en iPhone i hånden, gør at hun har et åbent kropssprog samt hun låser beskueren fast med hendes øjenkontakt. Mona Lisa fremstår her som imødekommende med en vis form for åbenhed, da hun viser hvad der gemmer sig på hendes skærm.

Gengivelsesstrategien der fremtræder i kunstværket Mona Lisa er øjet – det visuelt sansede oplevende. Dette er tydligt da kunstværket gengiver noget realistisk og noget som man fysisk kan se. Man ser intenst på Mona Lisa, og derefter har hver enkelte beskuer bearbejdet kunstværket på hver sin måde. Der er en naturalistisk skildring i det vi kan genkende ansigtet. Intentionen ved dette er at værket mest muligt skal ligne det, som det gengiver.

De problemstillinger og fokusser jeg har valgt at arbejde med er identiteten og samfundet. Dette ses på grund af det pres der er på unge med at have det nyeste af det nyeste og gå i de rigtige mærker. Vi lever i et samfund hvor man skal høre inde for det man kalder ”normal”, men hvor ingen ved hvor grænsen rigtig går til. Dette gives til udtryk ved Mona Lisa der både har Calvin Klein, er på Instagram og bruger Snapchat for at blænde ind i mængden og være en del af samfundets majoritet. Problemstillingen i dette attack er også den teknologiske udvikling. Vi bruger alt for meget tid koblet til en skærm. Måske kan nogle unge også identificere sig med dette attack på Mona Lisa. Det med at man ikke er helt sig selv, men går efter at få en accept af andre folk.

Mit værk passer ind i samtidskunsten, da det her er idéen og indholdet der driver værket. Det at jeg har brugt min computer til at redigere billedet, hører også ind under samtidskunsten da det er en ny fremstillingsmetode og udtryksform. Problemstillingerne Identitet og Samfund hører også ind under samtidskunsten.

Gruppearbejde - Den Kvindelige Kristus

Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard:

Den kvindelige Kristus af, 1969

1.     Analyser værket: formalanalyse herunder udtryksformer (brug kap. 6), betydningsanalyse / socialanalyse: ideer / problemstillinger
Først og fremmest er det kunstneren, Lene Adler Petersen, der bruger sig selv som værk.
Virkemidlerne er den nøgne kunstner der går med et kors skiftevis i armene.

Udtryksformen er det vi kalder happenings, da det er noget ”live” der sker i øjeblikket.
Det er filmet i sort og hvid, for at skabe kontrast. Og så var det nok heller ikke farver der var fremme i ’69.

Der er meget dybde og rum. For det første bevæger kunstneren/værket sig rundt i en stor samling af folk. Vi kan se folk, tilskuere, på nær og fjern.
Der er lidt repoussior, da værket bliver trukket mere frem i forgrunden, på grund af den dybde der er i billedet pga menneskemængden og det store rum som værket bevæger sig i.

Pga det jo er i sort/hvid, er der lidt mørke men også dæmpet belysning. Der er lyd, idet man kan høre beskuernes reaktioner.

De problemstillinger der bringes frem, er identiteten da det jo er nøgenhed der er med at gøre i videoen. Det er en poetisk/politisk aktion der skabte stor debat.