Mennesket i bevægelse - skulptur

Efter vores tidligere Croquis øvelse, skulle vi lave en ostevoksskulptur ud fra én af vores skitser.
Jeg valgte denne, som jeg tegnede med kul.


Derefter begyndte arbejdet. Vi fik alle hvert vores stykke tykke tråd, som vi til passede, så den nogenlunde lignede vores Croquis skitse.

Derefter begyndte vi at varme ostevoksen op, så den var til at arbejde med, og vi for alvor kunne begynde på vores figur.
















Efter tilpassende tid, blev min skulptur færdig. Og dette blev resultatet.

Størrelsen på skulpturen er lille, ca. 20 cm.
Formen er åben da armene er spredt ud til begge sider, og der er et åbent kropssprog.
Skulpturen kan opleves dynamisk da der, som tidligere nævnt, er et åbent kropssprog pga. de åbne arme.
Skulpturens akser gør at skulpturen beskrives som stående og i balance.
I og med skulpturen har en stor grundflade, da det er en (i forhold til skulpturen) en stor træklods den står på, kan den lidt opleves som tung.  Der er ikke rigtig nogle skygger at finde på skulpturen, da ostevoksen er sort. Men på træklodsen kan man se skygger fra den stående skulptur.
Overfladen på skulpturen er mat, jævn og opleves sammenhængende.

Automatiktegning

Ved denne øvelse skulle vi sidde i et rum, med lukkede øjne, med kun et papir foran os og en blyant i hånden. Vi fik cirka et minut til at føre blyanten hen over hele papiret og dermed fik tilført en masse sammenhængende streger.


















Herefter fik vi til opgave at fremhæve nogle af de skjulte figurer vi kunne finde frem til, ved at fremhæve stregerne. 


















Derefter skulle vi farvelægge de figurer vi fandt, samt tilsvarende felter der var "til overs" og man ikke kunne få en speciel figur ud af. 

På min tegning, lykkedes det mig at fremskaffe en ret stor figur, der dermed fyldte det meste af min tegning, omringet af andre små figurer. 
Dette gjorde jeg da jeg syntes af inde Næbdyret Perry i min tegning, og ville derfor prøve at ramme de specielle farver og sætte dem sammen. 

Foto af ”Se og hør” maleri

Formålet til visualiserings øvelsen var, at arbejde med farveteorien, at lære at male med akrylmaling og at lære at arbejde med målestoksforhold (skallering).

Øvelsen gik ud på at vi alle skulle vælge en farvebrik, der udgør en lille del af et samlet værk. (Dette værk blev udstillet i festsalen til Se-og Hør-arrangementet.
Vi skulle hver især, med vores individuelle farvebrik, skalere motivet på den lille brik op på et større stykke pap. Fokusset lå på både præcision og grundighed i komposition og farveblanding.
Det færdige resultat ses her. Min enkelte brik er markeret med en rød cirkel udenom.
Desuden skulle vi selv blande de rigtige farver til denne øvelse, med Ittens farvecirkel siddende i baghovedet, for at få blandet de helt rigtige farver. Imens koordinerede vi på kryds og tværs af holdet, så vi var sikre på at vores individuelle brikker ville passe sammen i større helhed.

Croquis

Croquis er fransk og betyder skitse.
Croquis er en tegnestil hvor man i løbet af kort tid, få minutter, skitserer et givent emne. Ved denne tegnestil er det ofte levende modeller man bruger. På grund af den ganske korte tid man har til at tegne, tvinges tegneren til at fokusere på de vigtigste elementer og ikke detaljerne.

Os elever skulle skiftevis sidde i en cirkel og tegne eller selv prøve kræfter med at være en af de 3 modeller inde i midten, der skulle udvirke enten en følelse eller en sportsgren.

Som det første skulle vi bruge en blyant til at tegne med. Vi fik først 1 min til at tegne omridset af den udvalgte person, altså konjunkturlinjer. Derefter fik vi omkring 30 sekunder til at tegne folder og skygger på. Det svære ved denne øvelse er at få udtrykt lige præcis den følelse som modellen udtrykker. Og i og med at det er optegning med blyant, bliver skitsen heller ikke nær så fremtrædende og markant. 

På denne tegning fik vi samme opgave som tidligere, bare med et lille twist. Denne gang skulle vi tegne/vikle snor rundt om skitsen af modellen. Dette ville resultere i mere rumlighed og dybde. 

Til den sidste øvelse måtte vi selv bestemme om vi ville bruge kul eller en blyant til at optegne med.
Man kan tydeligt se at i og med denne skitse er tegnet med kul, gør at den er noget mere markant end de andre med blyant.















Tegnestilen Croquis er en lidt svær og måske til tider en lidt vanskelig øvelse. Men også sjov, da man er presset på grund af den korte givne tid, der gør at man måske ikke lige har tid til at være perfektionistisk og nå det hele, som man måske plejer at få med. Alt i alt, en god øvelse. Jeg synes personlig bedst om at bruge kul til at optegne med, da det giver nogle mere markante skitser, og som tidligere nævnt ; mere fremtrædende.

Kroppen i kunsten - billeder

Bartolomæus, Udsnit fra altertavle, Barcelona (ca. 1200)Udsnittet fra altertavlen i Barcelona, der hedder "Bartoloæmus", stammer fra middelalderen, da kirken var meget dominerende i den tid. På billedet kan man se at kroppen er gemt væk og menneskerne på billedet er ikke livagtige men mere "dukkeagtige". Kroppens detaljer er også skjult af deres klæder, hvor grunden til dette var at man ikke skulle blive fristet. I billedet er der heller ikke nogen rum/dybde. Kroppen og sjælen er "adskilt", samt sjælen er også mere ren og uskyldig. Alt i alt, er dette billede et typisk billede fra middelalderen. 

Venus’ fødsel, Sandro Botticelli, (ca. 1480)

Maleriet, Venus' fødsel, stammer fra renæssancen, hvor deres kroppe også afspejler det. På maleriet er Venus' krop slank, hvor man kan se de lette aftegnede muskler på hendes mave. De 3 andre mennesker i maleriet er også slanke, og det er tydeligt at se mandens lette aftegnede muskler. Dette var ideallet i renæssancen. Venus står også på en muslingeskal som et symbol på genfødsel. Igen, er dette et tydeligt tegn på at billedet stammer fra renæssancen. 

Laokoon, Hagesandros, Polydoros og Athenodoros (3 billedhuggere fra Rhodos), ca. 100 f.kr.

Det ses tydeligt at denne skulptur stammer fra antikken. Dette ses tydeligt på måden kroppen er fremstillet, da der er gået helt i dybden med kroppens detaljer. Dette ses tydeligt på de tre muskuløse mænd, at deres muskler er meget aftegnede og tydelige. 

”Venus ved spejlet”, Peter Paul Rubens, (1614-1615).

Dette billede er fra barkokken. I barokkens tid, var det for en kvinde, det at være "let" overvægtig et tegn på velstand, da dette betød at man dermed have råd til rigeligt med mad. Samt var frodige og blege kroppe tidens skønhedsideal. Dette ses også tydeligt på Venus i billedet. 

I barokkens tid, havde kirken stadig magten, det var igen blevet acceptabelt at male kroppen. Altså, kunsterne malede ikke kroppen i relation til kirken, men malede i stedet figurer fra mytologien. 

Åbykrucifikset, ukendt kunstner, ca. 1100. Nationalmuseet. 

Denne figur er lavet i middelalderen, og skal forestille Jesus. Da kroppen ikke er detaljeret, men er fremstillet mere "dukkeagtig", kan man igen se at figuren er fra middelalderen. Altså, kroppen var et syndigt mønster, hvor sjælen bor. 

Akvarelmaleri + teori - impressionisme

Teori:

Ved denne øvelse fik vi til opgave at male et landskab i impressionistisk stil, ud fra et af de billeder vi tidligere har taget. 

Der blev lagt vægt på;

- Farvebrugen ved at skyggerne eksempelvis har farven lilla, i stedet for den "normale" sorte. 

- Indtrykket af virkeligheden, ved at der abstraheres en smule fra det sete. Dette gøres ved at nogle af detaljerne udelades og der indimellem er større farveområder. 

- At tegningen har et skitsepræg ved at lade nogle områder på tegningen forblive hvide. 

Jeg startede med at lave en skitse af det billede jeg tidligere havde taget, og nu udvalgt. 

Derefter begyndte jeg på baggrunden, altså himlen i de blandede blå og lilla nuancer. 

Efter himlen var på plads, begyndte jeg at optegne det nære og det fjerne træ. 

Dette var resultatet af hvad jeg nåede af mit akvarelmaleri, der desværre ikke nåede at blive helt færdig. 

Grækenland spørgsmål

Grækenland (750 – 330 f.kr.)

1.    Hvad skete der i Grækenland omkring år 1000 f.kr

Konturerne dannedes af det Grækenland, som vi kender i dag. Folk kom fra nord og øst, til området og etablerede sig i mindre samfund, der efterhånden udviklede sig til selvstændige bystater.

-       (Det var landets natur med bjerge, dybe dale og klippefyldte kyster, der medvirkede til at de små uafhængige stater ikke formåede at danne én samlet stat = både positive og negative konsekvenser).

Statens indbyrdes konkurrence resulterede i udvikling af et dygtigt handelsliv.

-       I tiden herfra og fremad, skabte grækerne filosofi, kunst, arkitektur og litteratur, som siden har inspireret og dannet grundlag for den eksisterende europæiske kultur.

2.    Hvorfor findes der næsten ingen eksempler på græsk malerkunst?

De blev som regel malet på stuk, en let puds, der resulterede i at de ikke kunne overleve de mange år. Inden de bygninger, hvori de havde siddet, gik til grunde, forvitrede de.

3.    Hvad er der til gengæld mange levn af?

Der findes derimod rundt på verdens museer adskillige græske vaser og krukker, som er rigt dekorerede med fortællende billeder.

4.    Hvad var de første græske skulpturer lavet af?

De første græske skulpturer var lavet af træ.

De forestillede guderne Zeus og Athene. De blev fremstillet i størrelser på op til 14 meter.

5.    Hvordan kender vi til disse første græske skulpturer?

Vores kendskab stammer udelukkende fra skriftlige kilder og fra afbildninger på gamle romerske mønter.

6.    Hvordan blev grækerne inspireret til at hugge i sten?

De blev inspireret af den egyptiske skulptur.

Grækernes handelsstationer rundt ved Middelhavets kyster, handlede de også med Egypten.

7.    Hvad kaldes de første græske skulpturer og hvorfor?

Arkaiske skulpturer. Der er anderledes.

8.    Hvad er karakteristisk for den arkaiske skulptur (brug fakta fra bogen + linket der er vedhæftet lektionen)? Af kendetegn SKAL nævnes karakteristika ved øjne, mund, hår og positur. Der må gerne nævnes mereJ.

Øjne, mund, hår. Kaldtes et arkaisk smil. Et lidt stiliseret smil, tykke læber, og stivnede smil. Mandel-øjne, udstående. Symmetrisk.