Landskabet i malerkunsten 1600-1900

Spg til side 19-22 

1.     Hvilken rolle spillede landskabet i malerier før 1600-tallet?

Landskabet blev malet som en baggrund for eksempelvis et religiøst motiv. Landskabet blev brugt til at skabe en dybde i billedet. Landskabet havde ikke nogen betydning som sådan, men derimod bare var der for at være en baggrund og for at skabe dybde.

2.    Hvilken opfattelse havde man af landskabet i middelalderen?

Den middelalderlige opfattelse var at naturen var vild, utæmmet og fordærvet modsat de religiøse værdier i mennesket, som man fra kirkens side ønskede at fremhæve.

3.     Hvad fik landskabsmaleriet til at udbrede sig?

(I 1600-tallets Holland, blev borgerskabet i højere grad end kirken bestillere af kunsten).

Borgerne begynder at blive bestillere af malerier. At bestille et maleri, krævede penge, og derfor var det før i tiden kun kirken der som sådan var bestillere af malerier.

4.     Hvad menes der med, at landskabet som motiv er revolutionerende?

Det revolutionerende er at landskabet er motivet, og at det kunne genfindes i virkeligheden. Det er et reel billede der viste virkeligheden som den var. Man stillede sig for eksempel ud på en havn eller på en mark, og malede det man så.

5.     Prøv at definere det romantiske landskabsmaleri ud fra, hvad teksten fortæller om Casper David Friedrichs ”Vandringsmanden”.

Forhold mellem mennesket og naturen der bliver sat på spidsen (?).

Romantikken trækker man sig tilbage. Man vil gerne tilbage til de egentlige værdier, og på eventyr og ud og opleve verdenen.

Det at han står på en klippeafsats er faretruende, men derved også dragende og mystisk. Det er spændende og interessant.

6.    Forklar hvad der menes med det følgende; ”Denne nationale tankegang kom til at præge 1800-tallets malere i de europæiske lande, ligesom romantikkens tankesæt om det reflekterende, følsomme og gudfrygtige mennesker gjorde det”(s. 21 øverst).
I Tyskland begynder der at opstå nogle nationale bølger. Tyskland blev først samlet som ET land i 1871. Før det var det en masse fyrstedømmer. De var ikke et samlet land, som vi kender Danmark som. I 1800 tallet begynder man at se at man har ting til fælles. Man begyndte at tænke på at få samlet Tyskland. Og malerierne er med til at få skabt en fælles ”interesse” for Tyskland. Det nationale er med til at præge det romantiske.

7.     Casper David Friedrich og William Turner beskrives begge som værende romantiske landskabsmalere – hvordan er de det? Hvordan adskiller Friedrichs kunst sig fra Turners?

På Turners malerier er der mange varme farver, hvor der på Friedrich’s malerier er brugt mange kolde farver.

Begge malerier har tågen til fælles, som er med til at give malerierne lidt mystik.

De har begge noget udefinerbart.



Spg til side 23-26

1.      Hvad stod realismens landskabsskildringer for? Og hvad var dets hovedintention?

-          Det stod for at fremstille tingene så realistisk som overhovedet muligt. Ikke noget med at gøre det pænere eller mere dystert, det var som det var.

-          Realismen stod for en naturtro og næsten naturvidenskabelig afbildning af naturen.

2.      Hvad gik den nationalromantiske bølge ud på? Hvad mente kunstprofessor N.L. Højen var kunstnerens opgave?

-          Det danske landskab skulle forskønnes og dramatiseres, således at det jævnt flade danske landskab kunne måle sig med de udenlandske, hvor naturen syntes mere særpræget og storslået.

-          Han mente at det var den nationalromantiske malers opgave gennem sit billede at give udtryk for sin kærlighed og respekt for fædrelandet.

3.      Beskriv hvordan impressionisterne revolutionerede gengivelsen af landskabet.

-          Impressionisterne arbejdsmetode var at de malede deres færdige værker ude i naturen, hvor de tidligere færdiggjorde dem hjemme i deres atelier.

På den måde lavede de en gengivelse af landskabet.

Målet for impressionisterne var altså at male, hvad de faktisk så i det øjeblik de befandt sig på stedet. Fx i stedet for altid bare at male en himmel blå, malede de himlen på den måde som den var, i det øjeblik de befandt sig der.

4.      Hvordan adskilte impressionisternes måde at male på sig fra kunstnerne før dem?

-          Impressionisterne malede deres værker færdige idet de befandt sig ude i landskabet. Hvor de tidligere kunstnere tog en del skitser og færdiggjorde dem hjemme i deres atelier.

5.      Hvad nævnes omkring fotografiets indflydelse på kunsten i teksten?

-          Claude Monet prøvede at fremhæve at man skulle kunne se at det var et maleri og ikke et fotografi. Det gjorde han ved at male malerierne på olielærreder, så der blev lidt mere ”effekt” over billedet. Og også at det måske ikke altid skulle være helt perfekt og være så realistisk som muligt, så det ikke behøvede at ligne et fotografi.

Claude Monet lavede nogle flere punkter og lidt hårdere penselstrøg.

6.      Paul Cezanne lagde grund for en ny stilretning – hvilken? Hvad gik denne ud på?

-          Han lagde til grund for den nye stilretning kaldet kubismen. Paul Cezanne forsøgte at opdele landskabet gennem farveflader og komposition. Hvor impressionisterne undersøgte forandringen i oplevelsen af naturen. 

Johannes Itten's farvecirkel

Den schweiziske maler og kunstpædagog Johannes Itten skrev i 1961 bogen ”Kunst der Farbe”, hvori han opfandt en farvecirkel. Han opstiller sit system i en cirkel, som han opdeler i 12 farver.

Han opdeler sit system i 12 farver, i sit opstillede system, i cirklen. De primærfarver består af gul, rød og blå. Og sekundærfarverne orange, violet og grøn. For hvert trin indskyder han desuden mellemtoner, også kaldet de tertiære farver. Det er de 6 resterende farver, som kunne hedde; Gulorange, orangerød, rødviolet, blåviolet, blågrøn og gulgrøn.

For at komme frem til sekundærfarverne, vil man skulle blande 2 primærfarver. Fx gul og rød, vil blive til den sekundære farve orange.  Og for at finde frem til de tertiære farver, blander man en sekundær farve med en primær farve. Fx den primære farve rød og den sekundære farve orange, vil blive til den tertiære farve orangerød.

Vi fik også vores egen opgave, der lød på at vi selv skulle male farvecirklen, og selv sidde og blande de rigtige farver. Nedenstående billede, er det jeg nåede af at male i min farvecirkel, jeg blev desværre ikke helt færdig. Men jeg nåede at male de primære farver og de sekundære farver på, og også én af de tertiære farver; den rødviolette.

Lys og skygge

 1. øvelse.

På dette billede lå vores fokus på skyggerne.

Vi skulle tegne vores udvalgte genstand i et rum med lys, og derefter tegne de skygger på som vi kunne se, fra hver vores synsvinkel, efter hvor vi sad rundt omkring bordet. Min synsvinkel var lidt skævt fra højre side.

Som man også kan se på billedet af genstanden, kan det godt være lidt svært at se hvor skyggerne helt præcist er. Men da lyset faldt ind fra genstandens venstre side af, ville skyggen lægge sig på genstandens højre side og ”flade” ud på bordet. 

2. øvelse

I denne øvelse skulle vi, modsat den første, tegne vores genstand i et mørkt rum, med ét stearinlys placeret et sted ved genstanden. Vores genstand, skulle være den samme som vi også tegnede i første øvelse, med at tegne skygger.
Ved vores bord, blev stearinlyset placeret foran genstanden. Det at skulle tegne i mørke, betyder at det ved denne øvelse, blev lidt nemmere at se hvor lyskilden kom fra.

Vores opgave lød på at tegne, der hvor lyset fra stearinlyset ramte genstanden, med et hvidt stykke kridt. Altså at skyggerne, modsat første øvelse, ikke skulle være mørke, men lyst.

Det svære ved denne opgave var, at da det jo var et mørklagt rum vi tegnede i, kunne det godt være lidt svært at se hvor man førte kridtet. 

Perspektivtegning

Her har jeg tegnet en perspektivtegning af 32-gangen på skolen.
Det første jeg startede med at tegne, var en horisontallinje. Derefter fortsatte jeg med at tegne et rektangel med målene 5x7cm.
Derefter tegnede jeg forsvindings-punktet på horisontlinjen. Og dernæst fortsatte jeg med at tegne, sådan at, ortogonhalerne skulle ramme i hjørnerne af endevæggen (rektanglet), og føre helt ud til papirets kant. Derefter begyndte jeg at tegne døre, billeder og lamperne i loftet på, samt fodlisterne. Og da jeg havde lidt ekstra tid, tegnede jeg lidt ekstra detaljer på, såsom en dreng der sad for enden af gangen, samt dørene på endevæggen.

Statisk og dynamisk billedkomposition

Statisk:

En collage som denne, kalder man for et statisk billede. 

Det at et billede er statisk, betyder at billedet skaber ro og ligevægt og samtidig er i balance. 

På min collage, har jeg valgt at skabe ro og balance, ved at klippe en del ”strimler” ud, i forskellige størrelser. Selvom de er i forskellige størrelser og farver, dannes der stadig balance i billedet, og den ligevægt som der skal være i et statisk billedkomposition. 

I et statisk billede, er der ikke noget der giver udtryk for at det bevæger sig, dermed kan man sige at det er en lukket komposition. 

Dynamisk:

Denne collage er dynamisk opbygget. At den er dynamisk opbygget betyder, at der er bevægelse i billedet. I et dynamisk billede er der mange elementer, det er med til samtidig at skabe energi og bevægelse.

Da Linjerne peger i hver sin retning og er dermed med til at give bevægelse i billedet, samt kraft.

Det der gør at min collage er dynamisk opbygget, er at de ud klippede trekanter, er klistret på, så de peger i forskellige retninger ud af billedet. 

Et dynamisk billede, har en åben komposition, da der som sagt er bevægelser der peger i alle mulige forskellige retninger ud af billedet.